Hjem - Lions Langebæk

Menu

LIONS LANGEBÆK HJÆLPER I LANGEBÆK OG LANGTVÆK

Julehjælp til lokale.

Igen i år hjælper Lions Langebæk økonomisk trængte familier bosiddende i den gamle Langebæk Kommune.

På grund af den økonomiske krise vi befinder os i, har Lions Langebæk i år hævet budgettet til Julehjælp fra 15.000 kr. til 20.000 kr., så flere lokale familier, primært ældre og børnefamilier, kan hjælpes på vej til en nogenlunde ordentlig jul.

Hjælpen gives i form af en julekurv til en værdi af 1.500 kr pr familie. Modtagerne bliver udfundet ved lukkede procedurer og kan således ikke søge.
 

100 brændeovne til Ukraine.

Lions Langebæk har doneret fremstilling af 100 brændeovne til Ukrainske familier.

Ukraine er udsat for massive bombardementer, som åbenlyst er rettet mod den civile energi-infrastruktur. El, olie, gas – og dermed varme - er ikke længere tilgængeligt for millioner af ukrainere, netop som  vinteren står for døren.

Den ukrainske vinter – især østpå hvor de største skader er sket – byder på lange perioder med temperaturen på -20 grader og lejlighedsvis endnu lavere.
WHO under FN har meldt ud, at millioner af ukrainere står over for en livstruende vinter pga manglen på varme-muligheder.

Derfor har Lions Langebæk doneret 15.000 kr gennem foreningen BevarUkraine til fremstilling af 100 brændeovne, der kan laves lokalt til en pris a’ 150 kr pr stk. 

Følg Lions