Hjem - Lions Langebæk

Menu

LIONS LANGEBÆK STØTTER LOKAL HAVN I HAVSNØD.

Under stormfloden 20-21 oktober blev den lokale privatejede havn i Sandvig voldsomt beskadiget.
Havnen, der er privat ejet, kan benyttes af alle, ligesom der er fri adgang til havneområdet.
I syv år har den frivillige forening, der ejer og passer havnen og dens faciliteter, arbejdet på at få havnen op på et flot niveau, så den er et godt lokalt samlingssted, attraktiv for sejlermiljøet og et hyggeligt stoppested for de, der benytter Sjællandsleden, som passerer gennem Sandvig.

Store dele af havnens mole, fortøjningspladser, klubhus med mere er voldsomt ødelagt og et større genetableringsarbejde forestår.
Den optimisme og vilje der er blandt de frivillige, både blandt bådfolket og blandt beboerne i lokalområdet til at genetablere havnen har gjort, at Lions Langebæk ønsker at give en hjælpende hånd i form af en donation på 10.000 kr.
Donationen blev i dag overdraget til foreningens formand Henrik Asbæk Olsen af præsidenten for Lions Club Langebæk, John Jensen.

Henrik Asbæk Olsen takkede for hjælpen og fortalte, at da stort set alt arbejde udføres af frivillige kan donationen målrettes mod indkøb af materialer.

Følg Lions