Hjem - Lions Langebæk

Menu

UKRAINSKE FLYGTNINGE I MERN

UKRAINSKE FLYGTNINGE I MERN – LIONS LANGEBÆK STØTTER

Den humanitære organisation AMIS DK, som arbejder for et mere inkluderende samfund, der giver udsatte mennesker bedre livsmuligheder, har påtaget sig at hjælpe en gruppe ukrainske flygtninge på 18 personer, heraf 9 udviklingshæmmede/autister, der skal indlogeres i et hus i Mern, som Marjatta har stillet til rådighed.


 Lions Langebæk åbnede ekstraordinært lageret til vores årlige loppemarked til et tag-selv besøg for AMIS DK.
Det resulterede i en fyldt trailer med møbler, senge, køkkenudstyr, service, fjernsyn mm., så Marjatta-huset kan gøres indflytningsklar til den ukrainske gruppe, der ankommer i morgen fredag.
Med i traileren var også et løfte fra Lions Langebæk om at vi er klar at hjælpe med yderligere udstyr og inventar, hvis der er behov.
Se mere om AMIS DK og omtalen af den ukrainske gruppe her https://www.facebook.com/amis.dk.79





Lions Langebæk har gennem flere år støttet i Ukraine, senest organisationen Bevar Ukraine og en institution i Ostriv, Ukraine, for børn med særlige udfordringer (se tidlige opslag her på siden).

 

Følg Lions